Samsynset og forskning


Samsynet udvikles i barndommen

Samsynet er ikke medfødt. Det er kun grundlaget, der er til stede ved fødslen. Samsynet skabes og færdigudvikles i løbet af de første leveår.

Vi har to øjne, der styres af hjernen. For at have et godt samsyn skal de to øjne kunne arbejde sammen som et toptrimmet og velkoordineret team. Det betyder, at de skal ramme og stille skarpt på det præcist samme sted og kunne bevæges hurtigt og ens uanset, hvor vi ser hen.

Når vi læser, så sker det primært med synet, der også i sportens verden er det absolut vigtigste referencepunkt.

Hvis der kommer fejlagtige informationer via synet til hjernen, vil hverken læseren, bilisten eller sportsudøveren kunne udnytte hele sit potentiale fuldt ud – simpelthen fordi basisinformationerne er forkerte.

Da vi bruger meget af vores dag foran diverse skærme, stiller det store krav til et udholdende og finjusteret samarbejde mellem øjnene – samsynet. Dette samsyn optimeres via TrainYourEyes-træningen.

Samsynet består af flere dele

Øjnene bruges til mange forskellige opgaver i løbet af dagen. Det er derfor vigtigt, at de fungerer optimalt sammen. Øjenparret skal kunne løse mange typer af opgaver:

Øjenbevægelser

Skal sikre, at øjnene rettes ind, så det vi ser på, rammer et ganske lille område på nethinden. Samtidigt skal øjenbevægelserne kompensere for hoved/kropsbevægelser. Sakkade-øjenbevægelserne er de hurtige bevægelser, som dels bruges til at opfatte verden med og dels bruges til at flytte øjnene, når der læses. Smooth pursuit-øjenbevægelserne bruges til at følge en genstand i bevægelse samt til at skifte linje ved læsning.

Akkommodation - fokusering

Hurtigt skabe samt genskabe et tydeligt og klart billede, når der skiftes fokus fra et nært objekt til et fjernt.

Vergens - fiksering

Finjustering af øjnenes fiksering således at der ses enkelt og ikke dobbelt/billede med skygger på.

Dybdesyn – 3D-syn

Sammensmeltning af de to forskellige billeder fra øjnene til èt enkelt billede med dybde – bruges også til afstandsbedømmelse. For at se 3D kræver det, at øjnene rammer præcist samme sted (vergens) og at linsernes styrke justeres simultant (akkommodation)

Samsynet er vigtigt for indlæringen

Mange skolebørn går rundt med uopdagede synsproblemer, herunder problemer med samsynet. Eksempelvist vil mange opleve, at børnene ikke selv opdager, at der er noget galt, fordi synet ikke er noget, de kan sammenligne med andre.

Nedsat synsfunktion hos børn kan få store konsekvenser både i og uden for klasselokalet, da synet er barnets vigtigste redskab til indlæring.

Derfor er det vigtigt, at man som forælder holder et godt øje med, om barnet udviser tegn på samsynsproblemer – gnider sig meget i øjnene, døjer med hovedpine, har svært ved at læse i lang tid ad gangen og bliver hurtigt ukoncentreret-samt spørge ind til om barnet índ imellem ser dobbelt. Vil du vide mere om synstræning, så læs her  

Forskning 

ØJENBEVÆGELSER

Træning viser forbedringer både på flydende læsning (reading fluency) og læsehastighed. Træning af øjenbevægelser er en vigtig del af TrainYourEyes-træningen:

  • The Effect of Saccadic Training on Early Reading Fluency
  • The effect of visual therapy on the ocular motor control of seven to eight year old children with developmental coordination disorder (DCD)
  • Efficacy of vision therapy in children with learning disability and associated binocular vision anomalies
  • The Effect of the King-Devick Reading Acceleration Program on Reading Fluency and Comprehension: A Summary of Randomized Clinical Trials

KONVERGENS - EVNEN TIL AT DREJE ØJNENE INDAD

Træning viser forbedringer mht. irritation i øjnene (eyestrain), hovedpine, sløret syn, dobbeltsyn, træthed, koncentrationsproblemer, hoppende tekst, tab af læseforståelse efter kort tids læsning og/eller udførsel af næraktiviteter. Træning af konvergensevnen indgår som en stor og bærende part af TrainYourEyes-træningen:

  • A Randomized Clinical Trial of Treatments for Convergence Insufficiency in Children
  • Effectiveness of Vision Therapy in School Children with Symptomatic Convergence Insufficiency
  • Effect of treatment of symptomatic convergence insufficiency on reading in children

AKKOMMODATION - EVNEN TIL AT STILLE SKARPT SAMT SKIFTE FOKUS FRA ÉN AFSTAND TIL EN ANDEN

Træning viser forbedringer mht. sløret syn i læseafstanden, kortvarigt sløret syn, når man kigger op fra kort afstand til lang afstand, hovedpine, løbende eller brændende øjne, trætte øjne, tab af koncentration samt afståelse fra næraktiviteter. Træning af akkommodationen indgår som en fast del af TrainYourEyes-træningen.


  • Treatment of Accommodative Dysfunction in Children: Results from an Random Clinical Trial
  • Effect of treatment of symptomatic convergence insufficiency on reading in children
  • Chen, AM; Scheiman, MM; et al., 2020, Effectiveness of vergence/accommodative therapy for accommodative dysfunction in children with convergence insufficiency, Ophthalmic Physiol Opt, 2020 Oct 29

LANGVARIG EFFEKT AF TRÆNING

Da samsynstræning ikke kun er træning af de enkelte øjenmuskler, men snarere træning af hjernens kontrol af den enkelte samsynsfunktioner har effekten af samsynstræning vist sig at være langvarig:

  • Leong, 2014 The Effect of Saccadic Training on Early Reading Fluency
  • Coetzee 2013, The effect of visual therapy on the ocular motor control of seven to eight year old children with developmental coordination disorder (DCD)
  • Convergence Insufficiency Treatment Trial Study Group, 2010, Long Term Effectiveness of Treatments for Symptomatic Convergence Insufficiency in Children

FOREKOMST - ALMINDELIG POPULATION:

Mindst 20% af alle børn og voksne har samsynsproblemer (BVD: Binocular vision dysfunction). Alt efter undersøgelse, alder, metode, selektering: 15-51%:

  • Swanson, 2018, Frequency of Visual Deficits in Children with Developmental Dyslexia
  • Davis, 2016, Convergence Insufficiency, Accommodative Insufficiency, Visual Symptoms, and Astigmatism in Tohono O'odham Students
  • Leat, 2013, Binocular vision and eye movement disorders in older adults
  • Lanca 2013, Binocular vision and reading ability in a Portuguese population of scholl age children.
  • Cooper 2012, Convergence insufficiency-a major review
  • Muzaliha, 2012, Visual acuity and visual skills in Malaysian children with learning disabilities
  • Abu Bakar, 2012, Comparison of vision disorders between children in mainstream and special education classes in government primary schools in Malaysia, Singapore
  • Heim 2004, Slutrapport fra prosjektet syn og lesning hos elever i grunnskolen
  • Rouse, 1999, Frequency of Convergence Insufficiency Among Fifth and Sixth Graders
  • Porcar 1997, Prevalence of general binocular dysfunctions in a population of university students

KONVERGENS INSUFFICIENS

Ved læsning er det nødvendigt at dreje øjnene indad, således at begge øjne rammer det samme sted i bogen. Dette kaldes at konvergere. Hvis øjnene ikke kan konvergere korrekt kaldes det for konvergens insufficiens (CI) WHO-diagnose koden herfor er: ICD H 51.11.

Problemer med konvergens insufficiens kan være:

  • Dobbeltsyn/skygger på teksten
  • Trætte, irriterede og anstrengte øjne (eyestrain)
  • Hovedpine
  • Svært ved at læse – ordene flyder sammen/fra hinanden
  • Mister læsestedet
  • Læser for langsomt
  • Nedsat lyst til at læse
  • Nedsat koncentrationsevne
  • Blinker eller gnubber øjnene
  • Lukker det ene øje ved læsning
  • Medfører nedsat visuel udholdenhed

Forekomst:

  • 15 % / 34 % - Ikke-ordblinde 15 % kontra ordblinde børn 34 % (Swanson, 2018)
  • 5% - Alle aldersgrupper (Cooper, 2012)
  • 13% - 4. og 5. klasser (Rouse, 1999)
  • 7,7% - Studerende (Pocar, 1997)
  • 6,2% - 11,67 år +/- 1,81 år (Davis, 2016)
  • 14% - 8-12 årige med læseproblemer (Muzaliha, 2012)
  • 3,7%/31,5% - "Almindelige børn" 3,7% kontra "Specialklasse-børn" 31,5% (Abu Bakar, 2012)

AKKOMMODATIONS INSUFFICIENS

Ved læsning er det nødvendigt at kunne stille skarpt på teksten i bogen samt hurtigt at kunne omstille synet fra én afstand til en anden. Dette kaldes at akkommodere. Hvis øjnene ikke kan akkommodere korrekt kaldes det for akkommodations insufficiens (AI). WHO-diagnose koden herfor er: ICD H 52.533. Problemer med akkommodations insufficiens kan være:/

  • Svært ved at omstille synet fra korte til lange afstande – og omvendt
  • Teksten hopper og/eller ændrer skarphed
  • Det tager et stykke tid før en given tekst er skarp
  • Uskarpt syn efter længere tids læsning
  • Dobbeltsyn/skygger
  • Irriterede øjne
  • Hovedpine

Forekomst:

  • 9% / 55 % - Ikke-ordblinde 9% kontra ordblinde børn 55 % (Swanson, 2018)
  • 6,2% - Studerende (yderligere 10,8% AE) (Pocar, 1997)
  • 23,3% - "Specialklassebørn" (Abu Bakar, 2012)
  • 18,2% - 3.-8. klasse (Davis, 2016)
  • 26% - 8-12 årige børn med indlæringsproblemer (Muzaliha, 2012)

ØJENBEVÆGELSES DEFICIENCY (UTILSTRÆKKELIGHED)

Ved læsning er det vigtigt at kunne flytte øjnene fra bogstav/ord til næste bogstav/ord hurtigt og præcist samt at kunne skifte linjer korrekt. Øjenbevægelserne bruges til dette. Disse øjenbevægelser kan inddeles i smooth pursuit øjenbevægelser (følgebevægelser) og sakkade øjenbevægelser (blik-skifte bevægelser). Hvis øjenbevægelserne ikke har optimale bevægelser kaldes det på engelsk for eye movements deficiency. WHO-diagnose koderne herfor er ICD H 55.81 (sakkader) og H 55.89 (smooth pursuit). Problemer med ukoordinerede øjenbevægelser kan være:

  • Nedsat læsehastighed
  • Reduceret læseforståelse
  • Svært ved at læse flydende
  • Hovedpine
  • Genlæser/overspringer linjer
  • Svært ved at finde rundt i tekst og genfinde læsested hvis fokusering skiftes
  • Bytter rundt på bogstaver f.eks. "b" og "d"
  • Nedsat koncentrationsevne
  • Træthed i/omkring øjnene op ad dagen

STUDIE MED DYSLEKSI - ORDBLINDHED

Studie af (Swanson, 2018) af hhv. ordblinde og ikke-ordblinde børn

  • 29 Developmental dyslexia (DD) – ordblinde børn - Mean alder 10,3 år
  • Akkommodations insufficiens AI: 55%
  • Konvergens insufficiens CI: 34%
  • Øjenbevægelses problemer: 62%
  • 33 børn uden ordblindhed (TD)
  • Akkommodations insufficiens AI: 9%
  • Konvergens insufficiens CI: 15%
  • Øjenbevægelses problemer: 15%

Konklusion: 79% med ordblindhed og 33% uden havde mindst ét samsynsproblem

STUDIE MED "SPECIALKLASSE BØRN"

  • 1010 børn med indlæringsproblemer fra 8-12 år i Malaysia (Muzaliha, 2012)
  • Akkommodations insufficiens AI: 26%
  • Konvergens insufficiens CI: 12,1%
  • Konklusion: Næsten 30% af børnene havde akkommodationsproblemer og konvergensproblemer.

STUDIE MED "ADHD" OG KONVERGENS INSUFFICIENS

266 patienter med CI (konvergens insufficiens) i øjenlægepraksis, heraf 9,8 % med diagnosticeret ADHD

Konklusion: Tre gange større forekomst af ADHD blandt patienter med CI sammenlignet med forekomsten af ADHD i den generelle amerikanske befolkning (1,8-3,3%). Desuden er der tre gange større forekomst af CI i ADHD-populationen.

BORGERE MED ERHVERVET HJERNESKADE

Når det gælder erhvervet hjerneskade er det forskning vdr. forekomsten af syn- og samsynsproblemer. Således har op til 60% af patienterne med erhvervet hjerneskade påvirkninger af synet. Studier viser, at patienter blinker mere(reset) og flytter øjnene mindre. Dvs. de har problemer med at dechifrere og overskue verden i det daglige liv.

Andre studier viser, at op til 51% får problemer med ukoordinerede øjenbevægelser, op til 56% får diagnosekodenkonvergens insufficiens, dvs. de kan ikke styre øjnenes indaddrejning, mens op til 41% for diagnosen41% for diagnosen akkommodations insufficiens, dvs. de kan ikke stille skarpt. Desuden har op til 50% et dårligt fungerende vestibulo-okulært system, der kan medføre svimmelhed, kvalme, køresyge etc.: Wallace, 2016, Traumatic brain injury and vestibulo-ocular function: current challenges and future prospects og Hoffer, 2004, Characterizing and treating dizziness after mild head trauma samt Cripps, 2013, The value of balance-assessment measurement in identifying and monitoring acute postural instability among concussed athletes og Chamelian, 2004, Outcome after mild to moderate traumatic brain injury: The role of dizziness.

Synsmæssige konsekvenser af en blodprop i hjernen - studie 2019

På tværs af tre hospitaler i England blev 1033 patienter med blodprop i hjernen undersøgt.

  • 75% havde synsproblemer
  • 56% havde nedsat centralsyn
  • 40% havde problemer med at bevæge øjnene
  • 28 % havde mistet dele af synsfeltet.

Nyt systematisk review - meta analyse - studie 2019

Visual Deficits and Dysfunctions Associated with Traumatic Brain Injury: A Systematic Review and Meta-analysis, 2019

  • 42,8 % (31,3 til 54,7 %) havde Akkommodations dysfunction (fokuseringsproblemer)
  • 36,3% ( 28,2 – 44,9 %) havde konvergens insufficiens (fikseringsproblemer)
  • 18,2 % (10,6 – 27,1 %) havde tab af synsfelt

Synstræning kan forbedre synsvanskeligheder hos personer med hjernerystelse

  • Et nyt dansk studie indikerer, at synstræning kan forbedre forskellige former for synsvanskeligheder i forbindelse med f.eks. læsning, skærmarbejde, koncentrationsbesvær, træthed og ubehag relateret til visuelt krævende opgaver hos personer med senfølger efter hjernerystelse

Dansk studie fra 2018 konkluderer:

  • Terapeut-assisteret syntræning øgede perifer visuel bevidsthed
  • Desuden følte patienterne sig sikrere i trafikken og i udendørs aktiviteter
  • Læsningshastigheden steg betydeligt, fra 88-140 ord pr. minut
  • Evnen til at holde et bevægeligt objekt i fokus blev forbedret Neurologisk stationære patienter kan drage nytte af synstræning

Yderligere studier viser, at 100% af patienterne med cerebral vaskulær skade forbedrede sig efter synstræning, og resultaterne var stabile efter 2-3 måneder, at der er lovende resultater mht. synsmæssig genoptræning af synet, at synstræning kan forbedre læsning signifikant samt at træning forbedrer øjenbevægelser og samtidigt læsningen signifikant. Desuden viser studier, at synstræning forbedrer både konvergensevnen samt reducerer samsynsproblemer og øger den visuelle opmærksomhed ligesom de markante ændringer antyder, at synstræning påvirker det visuelle system på tidlige visuo-kortikale niveauer, der er involveret i visuel opmærksomhed.

ELITESPORT

Når elitesportsfolks hjernemæssige performance sammenlignes med ikke-elitesportsudøvere ses der i flere studier signifikant forskel:

F1 kørere:

  • Her fandt man forskelle i de dele af hjernen, der behandler samspil mellem syn og motorik, samt en styrkelse af områder involveret planlægning og udførelse af bevægelse.
  • Også områder i retrospenial korteks er mere veludviklet hos F1 kørere. Disse områder menes at være indblandet i episodisk hukommelse, navigation, planlægning og visuel databehandling
  • Der er distinkte fysiologiske forskelle i den måde F1 køreres hjerne behandler visuo-motor data også under simple opgaver.
  • Bernardi, et al., 2014
  • Vann, et al., 2009
  • Bernardi, et al., 2013

Fodbold:

  • Elitefodbolspillere har bedre synsevne samt akkommodation - hurtigt og præcist fokusskift Angribere havde hurtigere omstilling af synet end forsvarsspillere
  • Robert, et al., 2017

Baseball:

  • Bedre synsevne (Dynamic Visual Acuity)
  • Markant hurtigere øjenbevægelse
  • Signifikant bedre stereopsis (3D-syn) hos major end hos minor league spillere
  • Laby et al., 1996
  • Uchida et al., 2013

Andres sportsgrene:

  • Elitesportsudøvere er hurtigere til "picking up perceptual cues" og "visual search" - dvs. at scanne et område og udvælge det vigtigste, fordi de bruger færre fiksationer af kortere varighed end ikke-selitesportsudøvere
  • Visuel-perceptuelle og visuel-kognitive færdigheder er forbedrede hos elite atleter kontra "almindelige"
  • Mann et al., 2007
  • Starks et al., 2003
  • Williams et al, 1999

EFFEKT AF MÅLRETTET SYNSTRÆNING

Cricket:

  • Signifikante forbedringer mht. reaktionstid, dybdesyn, akkommodation (hurtig og præcis omstilling af synet), saccadiske øjenbevægelser og batting performance.
  • Kontrolgruppen og placebogruppen blev lidt bedre mht. batting performance, men viste ingen visuelle forbedringer
  • Det kan konkluderes, at synstræningen forbedrer de visuelle evner hos cricket-spillere, hvilket kan føre til forbedring af batting performance.
  • Balasaheb et al, 2008

Bordtennis:

  • Signifikante synsmæssige og øjenmotoriske forbedringer efter synstræning - langt bedre end hos kontrolgruppen samt placebo-gruppen
  • Den nuværende undersøgelse konkluderede derfor, at synstræning forbedrer de grundlæggende visuelle færdigheder, som igen kan overføres til sportsspecifik præstation
  • Maman Paul et al, 2011

Baseball:

  • Efter synstræning havde spillerne bedre syn, færre strike-outs, skabte flere runs - hvilket ledte til 4-5 ekstra team-sejrer Synstræningsprogrammet, baseret på perceptuelle læringsprincipper viser resultater, der er direkte overførbare til sporten
  • Deveau et al., 2014
  • Alle batting-parametre blev forbedret med mindst 10% efter synstræningsforløb Synstræning kan kombinere traditionelle og teknologiske metodikker til at træne atleters øjne og forbedre deres batting performance
  • Clark, et al., 2012

Skydning:

  • Signifikante forbedringer i synsmæssige performance samt pistol skydning scorene efter synstræningsforløb
  • De synsmæssige forbedringer er signifikante mht. forier på de lange afstande, hurtigere genopretning af vergenserne (den visuelle udholdenhed) på afstand, negativ relativ akkommodation (omstilling af synet) og sakkade øjenbevægelser (de hurtige scanne-øjenbevægelser).
  • Junyent et al., 1995

Softball:

  • Signifikante forbedring efter synstræning på de tre parametre: Nær-afstand hurtighed, Target Capture og Go/No-Go.
  • Appelbaum, et al., 2016

Hockey:

  • Alle tre grupper, der modtog synstræning, opnåede en betydelig stigning i deres netball-passeringshastighed.
  • Spillere, der fik synsdynamik og træning af visuelle færdigheder, opnåede også en markant stigning i deres passeringsnøjagtighed
  • Disse resultater indikerer, at dynamisk synstræning ser ud til at være den mest effektive tilgang til at hjælpe spillerne med at maksimere deres brug af synet under sportspræstation
  • Bressan, 2003


Der kan ligelede læses omkring evidence for synstræning på Dansk Center for Hjernerystelse: Hjernerystelse: https://dcfh.dk/vaerktoejer-til-behandling-af-hjernerystelse/national-klinisk-retningslinje/">